Alt hvad du er – og nogensinde vil blive – er et resultat af, hvad der foregår i dit sind. Du kan på dramatisk vis ændre de ydre realiteter i dit liv, ved at ændre de indre holdninger, i dit sind.
Jeg har tidligere nævnt forskellige love. Loven om tro – at din tro, faktisk bliver din virkelighed. At du faktisk ser verden udtrykt som det, du tror er sandt. Tro skaber de faktiske omstændigheder. Tingene er sådan som vi forestiller os dem, inderst inde.
Loven om sammenhæng siger, at din ydre verden, altid vil passe sammen med din indre verden. At der er noget i din indre verden, der passer sammen med alt i din ydre verden. Alt i dit ydre liv har en mental ækvivalent, i dit indre liv.
Loven om tiltrækning siger, at du tiltrækker alt det, som du fastholder i dit sind. At dine dominerende tanker skaber en energi, der trækker de folk og omstændigheder ind i dit liv, som du har brug for.
Jeg nævner disse love, da jeg ofte bliver spurgt:
»Hvordan får jeg et bedre job, - eller et bedre forhold, - hvordan får jeg den information eller uddannelse, jeg har brug for?«.
Du behøver ikke at bekymre dig om det! Alt du skal gøre, er at skabe det krystal klart i dit sind – og du tuner dig automatisk ind på strømmen af de mentale, universelle love. Og alt hvad du har brug for, vil komme til dig, præcis når du har brug for det og præcis i den form, som du har brug for det.
